Nye regler for sygemeldte
Sygefraværssamtale, fastholdelsesplan og mulighedserklæring. Hvis du er sygemeldt, kender du formentlig allerede de tre begreber. Ellers kommer du til det. Reglerne for, hvordan sygemeldte skal have kontakt med deres arbejdsgiver kan være kringlede, men DLO kan hjælpe dig.
Der er faste regler for, hvordan man som sygemeldt skal dokumentere sin sygdom over for arbejdsgiver og kommune. Reglerne er lavet for at hjælpe dig tilbage i jobbet så hurtigt som muligt, og det er vigtigt, at du kender dem, hvis du er sygemeldt. Du har nemlig pligt til at deltage i samtalerne og bidrage til planer og erklæringer - også under din sygemelding.
Sygefraværssamtale
Arbejdsgiverne har siden den 4. januar 2010 haft pligt til at have indkaldt og afholdt en samtale med sygemeldte medarbejdere senest fire uger efter 1. fraværsdag. Målet med samtalerne er at reducere sygefraværet og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Det handler om dig, ikke om din diagnose
Sygefraværssamtalen handler om dig, og hvordan og hvornår du bedst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen. I kan derfor tale om din tilbagevenden – og om der er brug for gradvis tilbagevenden, skånehensyn eller andre tiltag. Hvis du er fuldtidssygemeldt, kan I for eksempel tale om, at du kommer langsomt i gang igen på en deltidssygemelding.
Samtalen handler derimod ikke om din diagnose, for din arbejdsgiver må ligesom ved din sygemelding ikke spørge til din diagnose eller generelt til din sygdom. Din arbejdsgiver må kun spørge til symptomer, og hvordan din sygdom påvirker dine arbejdsfunktioner.
Du må naturligvis gerne selv vælge at fortælle din arbejdsgiver om din sygdom, så I kan drøfte forløbet i lyset af din konkrete diagnose.
Arbejdsgiveren har dog en forpligtigelse til at svare på nogle spørgsmål og sende disse svar på en særlig blanket til, DP 333, til din bopælskommune. Disse spørgsmål har arbejdsgiveren krav på at få besvaret ved sygefraværssamtalen.
Din arbejdsgiver kan indkalde dig til sygefraværssamtale enten mundtligt eller skriftligt, og du kan blive indkaldt med få dages varsel. Du kan ikke sige nej til samtalen, men den kan foregå over telefonen, hvis det ikke er muligt for dig at møde op.
Fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt mere end otte uger, kan du bede din arbejdsgiver lave en fastholdelsesplan til dig. En fastholdelsesplan fokuserer på, hvad der skal til, for at du kan beholde dit arbejde efter sygemeldingen.
En fastholdelsesplan kan indeholde forventningsafstemning mellem dig og din arbejdsgiver under din sygemelding. Den kan både handle om, hvad der skal ske, mens du er sygemeldt, og hvordan du kommer tilbage til arbejdet. Den kan indeholde tiltag, der kan hjælpe dig i gang på arbejdet igen, for eksempel hvis du får brug for nedsat tid, hjælpemidler eller lignende. Du bør bede om at få fastholdelsesplanen skriftligt.
Du har ikke krav på en fastholdelsesplan. Hvis din arbejdsgiver ikke vil lave en fastholdelsesplan, bør du få begrundelsen for afslaget på skrift.
Mulighedserklæring
I oktober 2009 blev mulighedserklæringen indført som afløser for lægeerklæringen. Ideen bag mulighedserklæringen er at skabe en bedre dialog mellem dig og din arbejdsgiver om, hvordan du kommer tilbage til arbejdet igen.
Mulighedserklæringen skal også give din læge et bedre overblik over dit arbejde, så din læge bedre kan vurdere din mulighed for fortsat arbejde på trods af din sygdom. Din arbejdsgiver kan til enhver tid forlange, at du skal bidrage til en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen kan anvendes ved kortvarigt, gentaget og langvarigt sygefravær samt efter den sygemeldtes raskmelding.
Udfyldes med arbejdsgiver
Mulighedserklæringen indeholder to dele. Del 1 skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver sammen. Den skal som udgangspunkt skrives under en samtale, der kan være sammenfaldende med sygefraværssamtalen. Hvis I er uenige om, hvad I vil skrive i mulighedserklæringen, så kan uenigheden skrives ind i mulighedserklæringen. Reglerne for indkaldelse til samtalen er de samme som under sygefraværssamtalerne.
Erklæringens del 2 skal udfyldes af din egen læge på baggrund af de afgivne oplysninger i del 1..
Det er din arbejdsgiver, der skal betale alle udgifter til lægelig dokumentation for sygdom, hvis arbejdsgiveren ønsker dokumentationen. Din arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder flere mulighedserklæringer i løbet af dit sygeforløb og kan stadig bede om anden lægelig dokumentation for sygdommen eller sygdommens varighed. En sådan dokumentation skal være i ”fri tekst”, hvilket betyder, at lægen skal skrive en erklæring på eget brevpapir og kan ikke nøjes med at udfylde en fortrykt formular.
Friattest
Der er udarbejdet en blanket for mulighedserklæringen, men den hidtidige blanket for den almindelige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed er afskaffet. Denne erklæring udfyldes derfor i såkaldt fritekst af lægen, da den ikke er bundet til en blanket og kaldes derfor for en ”friattest”.
Arbejdsgiveren kan kræve en ”almindelig” lægeerklæring, friattesten. Arbejdsgiveren kan nemlig kræve, at den sygemeldte lønmodtager dokumenterer fraværets lovlighed med en lægeerklæring i form af en friattest. Dette følger af dagpengelovens § 36 samt arbejdsretlige og ansættelsesretlige regler. Arbejdsgiveren skal betale for udstedelsen.
Varighedsattest
En arbejdsgiver har efter Funktionærlovens § 5, stk. 4 ret til efter 14 dages sygdom hos en funktionær at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom. Oplysningen gives i en erklæring udstedt af funktionærens egen læge eller - hvis arbejdsgiveren stiller krav herom - en af funktionæren valgt specialist.
Erklæringen, der normalt betegnes "Varighedserklæring", udstedes på lægens eget brevpapir. Selvom praktiserende læger er speciallæger i almen medicin, kan de ikke udstede erklæringen, hvis arbejdsgiveren har krævet en erklæring fra en specialist, idet bestemmelsen i Funktionærloven ligger forud for, at Almen Medicin blev anerkendt som speciale.
Det er vigtigt at overholde eventuelle tidsfrister opsat af arbejdsgiveren for, hvornår varighedsattesten senest skal være afleveret til arbejdsgiveren.
Når du er tilbage – eller fyret
Når du vender tilbage til dit arbejde – for eksempel på nedsat tid – så må dine opgaver og funktioner ikke være væsentligt anderledes, end før du blev syg, medmindre du selv har sagt ja til det. Din arbejdsgiver må altså ikke give dig et helt andet jobindhold uden dit samtykke.
Hvis du er i tvivl om dine muligheder eller rettigheder som sygemeldt, så kan du tage en snak med DLO.
Vær opmærksom på, at du altid bør kontakte os, hvis din arbejdsgiver opsiger dig eller sender dig en varsling om, at du kan blive sagt op.
