Veteranklubben under Danmarks Uddelerforening blev startet ved årsskiftet 1980. Klubben er startet i syv lokalområder i forbindelse med de daværende FDB centralafdelinger.
Der har således altid været syv lokalklubber med hver sin bestyrelse, der består af tre medlemmer.
Veteranklubbens primære formål er at bevare kontakten til og med tidligere uddelere og andre interesserede, der har haft tilknytning til brugsforeningsbevægelsen og beslægtede andelsvirksomheder.
Gennem årene har de lokale klubber arrangeret mange ture af forskellig varighed i ind- og udland, ligesom der er afholdt mange festlige sammenkomster.
Hvem kan være med
Veteranklubben er en klub under Danmarks Leder Organisation.
Klubben optager passive medlemmer af Danmarks Uddelerforening, BF Gruppen og Grovvare Lederne.
Klubben tager initiativ til
- Møder og sammenkomster
- Virksomhedsbesøg
- Éndags-ture og rejser i ind- og udland
Klubben er opdelt i syv lokalområder:
- København, Vest- og Nordsjælland
- Østjylland
- Sønderjylland
- Syd- og Østsjælland samt Lolland/Falster
- Vestjylland
- Fyn
- Nordjylland
Bliv medlem
Indmeldelse i veteranklubben foretages via DLOs kontor på tlf. 87342290 eller
mail: info
@d-l-o.dk