Funktionærforeningen er den faglige organisation for alle overordnede ansat på Hovedkontor og Distributionscentre. Funktionærforeningen er anerkendt som den forhandlingsberettigede faglige organisation, fx i forbindelse med løngennemgang og overenskomstforhandling. Vores gældende overenskomst: ”Særbestemmelser for overordnede funktionærer”, kan ses
HER.Funktionærforeningen blev etableret i 1945, og pr. 1. januar 2015 fusionerede Funktionærforeningen og DLO. Vi har samlet over 2000 medlemmer på Hovedkontor, Distributionscentre, Coop-butikker og Brugsforeninger.
Kontingentet til Funktionærforeningen er kr. 200,00 pr. måned pr. 1/1 2020, og er fuldt fradragsberettiget.
Det får du for kontingentet:
- Forhandlet lønramme og arbejdsvilkår samt rådgivning om løn
- Hjælp og bisidder i forbindelse med faglige sager
- Sparring i din hverdag
- Rådgivning om arbejdstider og arbejdsforhold
- Rådgivning og hjælp til forberedelse til pension/efterløn
- Fortrolige og professionelle samtaler ved sygdom og stress – både før, under og efter
- Adgang til et fagligt og socialt fællesskab
- Bisidder og hjælp ved fratrædelse
- Butikslederen hver anden uge, 23 gange om året.
Derudover kan vi tilbyde
- Adgang til at leje organisationens ti ferieboliger til lave priser
- Mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring på attraktive vilkår
- Mulighed for at tegne en gruppelivsforsikring
- Mulighed for at tegne en forsikring mod ledighed i FTFa. Ring og bestil materiale (tlf. 7013 1312), eller gå ind på www.ftfa.dk
- Mulighed for at få et forbrugsforeningskort, hvor du kan få op til 9 % i rabat rigtig mange steder. Tilmeld dig via www.forbrugsforeningen.dk, fanen ”Bliv medlem” og søg Funktionærforeningen under ”vælg organisation”.
Funktionærforeningen er en demokratisk organisation, der er opbygget i fem kredse: Albertslund, Odense, Vejen, Hasselager og Ålborg med hver sin årlige generalforsamling, hvor du kan møde op og gøre din indflydelse gældende.
Ved indmeldelse i Funktionærforeningen anbefaler vi, at du bliver overflyttet til vores samarbejdspartner på A-kasseområdet, FTFa.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Helle Christensen på tlf. 40 25 80 08 eller på mail:
hc@d-l-o.dk.