Låneforeningen skaber muligheder med velovervejede lån til fair priser

Hvert eneste år er der brugsforeninger, der af den ene eller anden årsag skal have renoveret, udvidet eller bare gjort deres butik lidt mere lækker at komme i. Det er ofte dyrt og koster lidt mere end hvad brugsforeningerne har liggende på kistebunden. Derfor findes Brugsforeningernes Låneforening, hvor brugsforeninger kan låne op til 10 millioner kroner til forbedringer og nye projekter.
 
Af Markus Hjelmager 
 
For mange år siden satte nogle visionære brugsforeninger sig sammen og fandt på at lave en forening, hvor de hver især indbetalte nogle penge hvert eneste år, som så kunne lånes ud til kolleger, der havde brug for et lån uden alt den ekstra betaling, der følger med, når man tager lån i banken.
 
Det er blevet kaldt Brugsforeningernes Låneforening, og selvom meget har ændret sig siden oprettelsen af Låneforeningen, er tankegangen stadig den samme. Nemlig at » når man løfter tingene – så står alle stærkere«. Man fristes næsten til at kalde det for den gode gamle andelstankegang.
 
Brugsforeningernes Låneforening drives i dag stadig af frivillige fra de selvstændige brugsforeninger og fik i 2023 en ny formand, nemlig Michael Bjerg, der er uddeler i SuperBrugsen Søndersø.
 
– Jeg valgte at melde mig som formand for foreningen, da jeg gerne vil lægge nogle frivillige kræfter i brugsbevægelsen. Og nu er jeg ikke længere involveret i kæderådet, så jeg synes, det var passende at tage en omgang i Låneforeningen. Så synes jeg også, at det er et superspændende arbejde, og jeg får selv en masse læring ud af det, forklarer Michael Bjerg.
 
Låneforeningen bliver ikke længere finansieret af de selvstændige brugsforeninger med indbetalinger hvert eneste år. I stedet lever foreningen sit eget liv og holder sig relevant gennem den lille bankvirksomhed, de driver.
 
– Da Låneforeningen startede, indbetalte alle Brugsforeninger en promille af deres omsætning til foreningen. Det er dog ikke nødvendigt længere. Nu lever foreningen af afdrag og renter på lånene, og så har vi en kassekredit hos Nordea, som er den bank, vi arbejder sammen med, fortæller Michael Bjerg.
 
Michael Bjerg har selv benyttet sig af låneforeningen og ved på den baggrund alt om, hvordan ansøgninger og behandlingsprocessen fungerer.
 
185 millioner
 
Den lille Låneforening har som skrevet ikke længere brug for årlige kapitalindskud fra brugsforeningerne. Man kan sige den er vokset sig stor og nu tjener sine egne penge. Og det er da heller ikke småpenge den frivillige bestyrelse sidder og låner ud til de forskellige projekter.
 
– Vi har lige nu 90 forskellige lån, der endnu ikke er betalt ud, og det svarer til at vi har lige i omegnen af 185 millioner kroner udlånt. Det kan selvfølgelig lyde af meget, men det er jo også vigtigt, at vi får pengene ud og arbejde, det er jo derfor låneforeningen er at i verden, forklarer Karsten Frandsen, der er økonomichef for brugsforeninger.
 
Lånene bliver taget til mange forskellige projekter og i vidt forskellig størrelsesorden. Der er dog nogle klare regler for størrelse af lån og tilbagebetalingsperiode. Noget man var knap så skrap med tidligere.
 
– Man kan som det højeste låne 10 millioner kroner i foreningen, og den længste tilbagebetalingsperiode, vi arbejder med nu, er 10 år. Størstedelen af lånene betales i løbet af fem til otte år, men vi har stadig nogle ældre lån med 10 – 20 års tilbagebetalingsperiode, fortæller Karsten Frandsen.
 
De typiske projekter, der lånes penge til i Brugsforeningernes Låneforening, er butiksrenoveringer, nye Co2-anlæg, vaskehaller og så vil man også rigtig gerne låne penge ud til forskellige energioptimeringstiltag.
 
Den helt store forskel på at have sit lån i Låneforeningen og ikke i en traditionel bank er selvfølgelig, at pengene, der tjenes, bliver i Brugsforeningerne, men måske endnu vigtigere så koster det ikke noget at oprette lånet, og der tages heller ikke sikkerhed i ejendomme eller andet, som man kender fra en traditionel bank.
 
Grundig proces
 
Skulle du som læser sidde med en idé eller et køreklart projekt og tænke, hvordan dælen kommer man egentligt i gang med ansøgningen til sådan en lån i Brugsforeningernes Låneforening. Så frygt ej, det er faktisk rimeligt lige til.
 
– Skal man til at i gang med en større investering og har brug for Låneforeningen, så skal man tage fat i sin salgsrådgiver, de ved alt om processen, sammen laver man så en låneindstilling, som der er nogle krav til, blandt andet en femårs prognose, og så behandler vi indstillingerne på vores bestyrelsesmøder, siger Michael Bjerg.
 
Låneforeningens bestyrelse består af syv frivillige, og så er Karsten Frandsen også en del af møderne. De afholder årligt fire til seks bestyrelsesmøder eller efter behov. Der gives cirka 15 lån årligt af varierende størrelse og langt størstedelen af indstillingerne bliver godkendt. Hvilket ifølge Karsten Frandsen er et tegn på, at uddelere og salgsrådgivere er gode til at lave gennemarbejde ansøgninger, til realistiske projekter.
 
– Det sker, at vi sender en ansøgning tilbage, fordi vi mangler lidt information, men det er ikke ofte. Også er det vigtig for mig som formand, at alle ansøgninger behandles på samme måde, så der ikke kommer personlige præferencer ind som en del af processen, siger Michael Bjerg.
 
– Jeg vil rigtig gerne i løbet af 2024 ud og besøge mange flere af vores låntagere og se projekterne med egne øjne. Det gør det bare så meget nemmere at sætte sig ind i folks situation og så er det fedt at se, hvad pengene bliver brugt på og få lidt inspiration, forklarer Michael Bjerg.
DLO Danmarks Leder Organisation | CVR: 17160117 | Markvangen 3, 8260 Viby J