Nogle gange hjælper det at kigge lidt udenfor landets grænser for at sætte ting i perspektiv, og samtidig kan man måske også hente lidt inspiration i det store udland. For selvom læsere af dette blad naturligvis er mest interesserede i, hvordan det går med Coop Danmark, så er det måske ikke så dumt at kigge udenfor landets grænser for at forstå, hvad der sker.

Kampen på dagligvaremarkedet er nemlig allestedsnærværende, også hos vores europæiske naboer. Faktisk er det kun i Schweiz og Finland, de kooperative detailkæder stadig er de mest dominerende spillere på markedet. Det fortæller Andreas Pinstrup Jørgensen, der er medstifter og vicedirektør af tænketanken Demokratisk Erhverv.

– Det er den samme tendens, man har set i hele Europa de sidste årtier, hvor ikke-demokratiske virksomheder har fået overtaget på dagligvaremarkedet i langt de fleste lande, med undtagelse af Schweiz og Finland, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han peger på to hovedfaktorer til den nedgang, der er sket på tværs af Europa. Det handler om den statslige fødevarekontrol og den øgede konkurrence på markedet. Det med konkurrencen giver måske lidt sig selv, men hvorfor dælen har statslig fødevarekontrol dog noget med de demokratiske dagligvarekæders indtjening at gøre?

– Det hænger sammen med, at før alt med fødevaresikkerhed og hvilke forskellige ting, der måtte være i mad, blev sikret gennem nationale regler, så stod de kooperative detailkæder altid for gode og sikre varer. De etablerede fødevarelaboratorier, inden staten gjorde, og var derfor garant for gode fødevarer, forklarer Andreas Pinstrup Jørgensen.

Det er altså ikke længere nødvendigt eller nok at slå sig op som en virksomhed med »ærlige varer til ærlige priser«, for det har alle konkurrenterne også.

Men hvad skal vi så egentlig med andelstanken og de kooperative virksomheder på detailmarkedet her i 2024? Ja, for at besvare det skal vi først og fremmest kigge baglæns og se på, hvad andelsbevægelsen egentlig har skabt.

– Andelsbevægelsen i Danmark og Europa har på mange måder sejret sig selv lidt ihjel. Der er ikke som tidligere de kampe på pris, kvalitet eller fødevaresikkerhed, som tidligere, og det er jo en kæmpe sejr for andelsbevægelsen, forklarer Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han mener dog på ingen måde, at de kooperative virksomheder har udspillet deres rolle i detailverdenen. Blandt andet Coop Danmark skal genopfinde sig selv og på ny finde ud af, hvad der skal adskille Coop fra konkurrenterne.

– Det, der er opgaven for Coop og de andre kooperativer rundt omkring i Europa, er at finde ud af, hvordan de skaber en unik værdi for deres medlemmer igen. Før i tiden har man blandt andet gjort det ved at bryde monopoler, hvor det skandinaviske samarbejde om glødepærer nok er det bedste eksempel, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Skal man kigge mere direkte på, hvad Coop Danmark i årene har gjort, der har skabt unik værdi for deres medlemmer, er Coop Bank det første, der falder Andreas Pinstrup Jørgensen ind.

– Coop Bank startede man på bagkant af en økonomisk krise, og selvom det tog lidt lang tid, før banken gav overskud, og nu ikke længere er en del af Coop, så er Coop Bank et godt bevis på, hvad et kooperativ kan gøre for sine medlemmer, fortæller Andreas Pinstrup Jørgensen.

Man kan på mange måder sige om Coop Danmark, at de har løst den kerneopgave, man i rigtig mange år har stræbt efter at løse, nemlig at sikre ærlige varer til ærlige priser. Det leverer alle konkurrenterne også nu. Så er det store spørgsmål bare, hvad den næste opgave er.

De kooperative virksomheder i den europæiske detailhandel havde indtil start-nullerne et rigtig godt greb i markedet, flere steder med markedsandele på mere end 50 procent. I Danmark lå markedsandelen på omkring de 40 procent.

Men konkurrencen og nye spillere på markedet har sat sit præg, og det er faktisk noget, man ofte ser ske, når en enkelt virksomhed tilegner sig en så stor del af markedet.

– Kigger man på den markedsandel, Coop Danmark havde kæmpet sig til, så var det en historisk ubæredygtig markedsandel. Samtidig er det også meget sjældent, at den største på markedet er lige så innovativ og udviklende som de nye spillere på markedet, forklarer Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han forklarer den lidt langsommere udvikling og innovation med, at det tager længere tid at ændre på ting i en virksomhed, jo større den er – lige meget om det er kultur eller inventar.

I Coop Danmark har man de seneste år leveret nogle bragende underskud. Det medførte, at OK a.m.b.a. købte sig til bestemmende indflydelse, og et spørgsmål, man ofte hører, når snakken falder på Coops økonomi, er: Hvordan kan vi smide så mange penge, når Salling Group tjener bunkevis?

– Det kan der være mange gode grunde til, men jeg tror også, man igen skal kigge på, hvad Coops hovedopgave er. Det er nødvendigvis ikke at tjene styrtende med penge, men der skal naturligvis være en sund forretning, før det kan fortsætte. Men det har aldrig været de kooperative virksomheders kerneopgave at tjene milliarder, siger Anders Pinstrup Jørgensen.

Han vil dog også gerne berolige alle jer danske medarbejdere i Coop med, at det i Danmark går langt bedre end i størstedelen af Europa. Han peger på, at Coop i Danmark stadig har en ganske høj markedsandel, også højere end langt størstedelen af de europæiske kooperativer.

– Jeg vil gerne slutte af med at sige, at jeg synes, man skal være sindssygt stolt af at være en del af en bevægelse, der i rigtig mange år har sikret forbrugerne og været på forkant, og som stadig er enormt vigtig, siger Anders Pinstrup Jørgensen.