Pensionen er udsat: Lennart stiler efter 50 års jubilæum
Coops postmester, Lennart Holmberg, har haft et helt arbejdsliv i FDB og Coop, og det har aldrig været kedeligt. Han har nemlig formået at sadle om og skifte mellem butik og bagland flere gange. Næste milepæl bliver 50 års jubilæum næste år.
Af Malene Folke Sørensen
Kroppen værkede, og knæene kunne ikke holde til meget mere, da Lennart Holmberg for 10 år siden arbejdede som vinmand i SuperBrugsen Tårnby Torv. Tanken om en tidlig pension, huede ham dog ikke, så i stedet gjorde han som så mange gange før i sit lange arbejdsliv i Coop: Han sadlede om og skiftede job inden for Coop-familien.
De seneste 10 år har han været postmester på Coops hovedkontor, og skønt han for længst har nået pensionsalderen og snart fylder 70 år, så fortsætter han.
– Jeg har 50 års jubilæum i september næste år, så jeg fortsætter i hvert fald til jeg bliver 70,5 år.
– Så længe jeg er så fit, som jeg er, og synes, at det er dejligt at gå på arbejde hver dag, så fortsætter jeg. Det er dét, som driver værket, siger Lennart Holmberg med det brede smil, som de fleste kender ham på.
For et langt arbejdsliv med flere forskellige jobs i både butikker og bagland har lært Lennart Holmberg, at god service leveret med et smil aldrig går af mode.
Derfor har den røde postuniform, der hænger bag skrivebordet i poststuen på Coops hovedkontor i Albertslund, også fået selskab af en sort kasket med ordene »JA! hat«.
– »Ja-hatten« er en del af uniformen, griner Lennart Holmberg og viser rundt i en afdeling, som udefra set har forandret sig en del, siden ham tiltrådte som postmester for 10 år siden.
Særligt fordi mængden af fysiske breve er svundet betragtelig ind.
– Men posten kommer stadig. Vi håndterer og fordeler 65.000 e-postbreve hvert år. Derudover modtager og omdeler vi cirka 20.000 pakker om året, fortæller Lennart Holmberg.
Brevene er typisk e-post fra det offentlige Danmark til Coop, for eksempel breve om barsel, bøder eller post fra skatte- og erhvervsstyrelsen og lignende. Pakkerne er mestendels vareprøver, som skal bruges i kategori eller til at opbygge nye space.
Som postmester står Lennart Holmberg i spidsen for et fast team på i alt tre fuldtidsmedarbejdere og en chauffør-afløser – alle erfarne medarbejdere, der ligesom Lennart Holmberg har været ansat i Coop i mange år.
Og det mærkes på arbejdsmiljøet, synes Lennart Holmberg.
– Som postmester arbejder jeg sammen med modne mennesker, og det er jo anderledes end i en mindre SuperBrugsen, hvor der er pres på lønprocenten, siger Lennart Holmberg, der oplevede, at han livede op, da han skiftede fra vinmand til postmester.
– Fysisk er jobbet ikke blevet lettere. Jeg går aldrig under 10.000 skridt på en arbejdsdag, men det var dejligt at komme ind på hovedkontoret og opleve, at være på fornavn med alle, synes han.
Postmesteren og hans team gør en dyd ud af at yde en supergod service til kunderne, som her er kollegaer på hovedkontoret, der får posten leveret til mailboksen eller kontoret.
– Alle kan blive på deres kontor – vi kommer ud til dem, forsikrer han.
Blandt de første ledertrainees
At arbejdslivet befinder Lennart Holmberg vel, er tydeligt at mærke. Og det har det sådan set gjort siden han startede sin karriere i FDB for snart 50 år siden.
Han deltog på FDBs første ledertraineehold, og lod karrieren føre ham forbi forskellige Brugser på Sjælland. Undervejs blev det også til en afstikker til Stockholm, hvor han var på udveksling i en Konsum i 11 måneder, samt flere lederuddannelser internt i Coop.
I 1983 forlod han arbejdet i butik til fordel for en stilling som underviser i FDBs personaleafdeling.
– Jeg underviste kursister på Slettenhus, og her mødte jeg kollegaer fra Vestjylland, Fyn – ja alle steder fra, mindes Lennart Holmberg, der i 1992 avancerede til personalechef i FDB Handel i Region Syd i Vejen.
– Vi flyttede hele familien til Kolding. Ungerne var små og kom i skole, og alle syntes, det var fedt, mindes Lennart Holmberg.
Senere blev han personalechef i Lokal- og Dagli'Brugsen, da funktionen blev landsdækkende, så SuperBrugsen og en kort overgang for alle kæderne i slutningen af 1990'erne.
– Men det blev for vildt, og jeg bad om at blive overført til butik igen, fortæller han om endnu et markant skifte nu fra bagland til butik efter 17 år i HR.
Efter en fornyet oplæring i butik var han i 1997 tilbage som uddeler – nu i SuperBrugsen Ejby på Sjælland.
Dengang fortalte Lennart Holmberg til Uddelerbladet, at han havde fået en fantastisk modtagelse, og at jobbet som uddeler passede ham perfekt:
»Det er en anderledes at arbejde på, for selv om det er behæftet med et stort ansvar, er der alligevel stor frihed i jobbet«, udtalte han.
I dag tænker han tilbage på tiden som uddeler med glæde. At han alligevel forlod det igen, var der flere årsager til. Den vigtigste var, at omsætningen i SuperBrugsen Ejby pludselig dykkede uden forklaring.
– Vi kunne ikke finde ud af, hvad det var, og vi syntes jo ikke, det var os, og så begyndte jeg at mærke stressen, og det er jo ikke så godt, siger Lennart Holmberg, der valgte at træde et trin ned ad karrierestigen og blive souschef og siden vinmand.
Som konger og baroner
Men arbejdet i en stor vinafdeling som den i SuperBrugsen Tårnby Torv, hvor svenske og norske turister flokkedes, var hårdt. Man går mange gange ned i knæ og op igen, når der sættes varer på hylderne, og som 60-årige begyndte kroppen at værke.
Derfor rakte Lennart Holmberg ud til sin salgschef og spurgte til et job på hovedkontoret – og gerne som postmester, hvis den stilling skulle blive ledige.
– Han gjorde en stor indsats, og nu er jeg gået to år over min pensionsdato, smiler han.
At han fortsat arbejder er aftalt med hustruen. De to planlægger at gå fra samtidig, og hun har heller ikke travlt. Begge holder de af den daglige kontakt med kollegaer og at være en del af et godt miljø på arbejdspladsen.
Økonomisk er det heller ikke så tosset. Udover lønnen og folkepensionen får man udbetalt en bonus for hvert år ekstra man bliver på arbejdsmarkedet efter sin pensionsalder.
– Vi lever lidt som konger og baroner, griner Lennart Holmberg og understreger så:
– Men man skal have lyst til at komme på arbejde, og det har jeg.