Medlemskampagne 2024

BLIV MEDLEM AF DLO OG FTF-A OG FÅ:

* GRATIS KONTINGENT

* GAVEKORT

* RABAT PÅ FERIEBOLIG

Er du og dine ledende medarbejdere eller kollegaer medlem af den rigtige fagforening?
 
Fagforeningen for ledere og overordnede funktionærer i Coop og brugsforeningerne, Danmarks Leder Organisation (DLO) og a-kassen FTFa er gået sammen om et ekstraordinært intro-tilbud til helt nye medlemmer.
 
Lige nu får nye medlemmer:
* Tre måneders gratis fagforeningskontingent i DLO
* Supergavekort på 500 kr. til nye a-kassemedlemmer fra FTFa
* Rabat-voucher på 1.000 kroner til et af DLOs feriehuse, hvis du tilvælger DLO, FTFa samt begge DLOs forsikringer på samme tid. **  

Om Intro-tilbuddet

Intro-tilbuddet gælder for alle ledende medarbejdere og overordnede funktionærer i Coop og brugsforeningerne, som ikke har været medlem af DLO de seneste 12 måneder. 
De første tre måneders kontingent er uden beregning, men så snart din indmeldelse er registreret, kan du gøre brug af medlemsgoder og rådgivning fra DLO.
 
** Vouchers giver rabat på DLOs ferieboliger
Nye medlemmer, som melder sig ind i både DLO og FTFa og som samtidig tegner DLOs gruppelivs- og heltidsulykkesforsikring, modtager en rabat-voucher på 1.000 kroner, som kan bruges til at leje af en af DLOs ferieboliger. Voucherne er gyldige t.o.m. udgangen af 2025.
 
Læs mere om DLOs ferieboliger.
 

Om DLO

Danmarks Leder Organisation (DLO) er fagforening for ledende medarbejdere og overordnede funktionærer i Coop og de selvstændige brugsforeninger.
 
Vi organiserer medarbejdere med lederfunktion i Kvickly / SuperBrugsen / Coop, Brugsen og 365discount samt overordnede medarbejdere, specialister og funktionærer i særligt betroede stillinger på Coops Servicekontor og distributionscentre.
 
DLO forhandler lønaftaler med Coop på vegne af Coop-ansatte og indgår overenskomster med Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA) på vegne af direktører, uddelere, filialuddelere og souschefer i de selvstændige brugsforeninger.
 
Vi er med andre ord en fagforening med specialviden om brugsbevægelsen.
 
Som medlem kan du få rådgivning og støtte i forbindelse med:
  • Aftaler vedr. ansættelse og fratrædelse
  • Løn og arbejdsvilkår
  • Pensionsforhold
  • Øvrige fagretslige forhold
Organisatorisk omfatter DLO tre grupper:
  • Danmarks Uddelerforening (DU)
  • BF Gruppen for butiksfunktionærer (BF)
  • Funktionærforeningen for funktionærer på Coops hovedkontor og distributionscentre (FF)
Herudover har DLO en veteranklub.
 
Et medlemsskab af DLO koster
  • 350 kr. / mdr. for DU-medlemmer
  • 200 kr. / mdr. for medlemmer af hhv. BF Gruppen, FF og IRMA.
Læs mere om medlemskabet i DLOs vedtægter.

Om FTFa

FTFa er en af Danmarks største a-kasser for alle med ca. 145.000 medlemmer fra 58 faglige organisationer, som samarbejder med FTFa. Blandt dem DLO, som anbefaler a-kassen, fordi den giver en målrettet service og rådgivning og har et godt kendskab til dagligvarebranchen.
 
Hos FTFa får DLOs medlemmer:
  • Økonomisk tryghed med dagpenge
  • Personlig rådgivning om jobsøgning og karriereskifte
  • Sparring på cv og ansøgning inden for 24 timer
  • Tilbudt jobs gennem FTFa Jobindex
  • Tilbud om lønsikring
 
Et medlemsskab af FTFa koster 525 kr. / mdr. for DLO-medlemmer.   

 

DLO Danmarks Leder Organisation | CVR: 17160117 | Markvangen 3, 8260 Viby J